Læreplan

Læreplan


Læreplan for skovbrynet


                             RUDOLF STEINER VUGGESTUE OG BØRNEHAVE


 


 


Mogensensvej 26


5000 Odense C


Telefon 63110026


e-mail: info@skovbrynet-odense.dk


website: www.skovbrynet-odense.dk


 


værdigrundlag for børnene:


det er værdigfuldt at barnet udvikles til ”livets skole”. At barnet styrkes i son personlige udvikling, gennem styrkelse af sine sanser, sit selvværd og som individ i fællesskabet. Rammerne for barnet skabes i en rytmisksammenhæng, der giver ro, tryghed og forudsigelighed.


Derfor vil vi:


  • Skalbe gode fysiske rammer som stimulerer barnets sanser ude og inde og dermed også den fysiske og psykiske udvikling.

  • Stimulere barnet gennem stemnings skabende aktiviteter (vores daglige rytme og årstidsfester)

  • Lægge vægt på ro ,tid og til at udvikle sevlfølelse og sociale kompetencer.

   

Værdisæt for skovbrynet

  • Rytme og ro i hverdagen giver tryghed for børn, forældre og personale

  • Efterligningsværdiege voksne som er bevidste om egne handlinger, adfærd og talemåde

  • Vi drager omsorg for hele barnets væsen – krop, sjæl og ånd

  • Vi ser barnet som et rytmisk, sansende og efterlignende væsen

  • Skovbrynet er et eventyrligt sted at være barn – her får  fantasien lov til at vokse og leve

  • En stemningsfyldt hverdag hvor fortælling, sang og årstidsfester vægtes højt

  • Vi har fokus på at maden er biodynamisk og økologisk

  • Legetøj og inventar er af naturmaterialer og noget vi selv laver

  • Vo følger årets gang i skoven, naturen og i haven

  • Vi har mange traditioner i hverdagen såsom at tænde lys, synge bordvers, eventyr, fetser samt meget andet.

 

 

 

         


   

Indholdsfortegnelse:


Introduktion


 Rudolf Steiner pædagogik


 Syvårs perioder


 Rytme


 Fri leg


 Efterligning og forbillede


 Sandhed, skønhed, godhed


 En lille konklusion


 Barnets alsidige personlige udvikling


 Sociale kompetencer


 Sprog


 Stimulering af sproget ud fra barnets interesser


 Stimulering af sproget via daglige gøremål


 Kreativ stimulering af sproget


 Krop og bevægelse


 Natur og naturfænomener


 Kulturelle udtryksformer og værdier


 Udsatte børn


Skovbrynets Vuggestue


Dokumentation og evaluering


 


 


 


Introduktion


Vi i Skovbrynet har til huse i en gammel villa i Odense ved Åløkkeskoven. Der er mange dejlige stuer, og en fin have med træer og blomster.


Vi har tre vuggestuegrupper med 8-12 børn på hver stue og 8 voksne (4 pædagoger og 3 medhjælpere og en assistent), og to børnehaver med 20-28 børn på hver stue, hvor der er 4 pædagoger og to medhjælpere.  Vi er et hus, og har en fælles holdning til pædagogikken. Selvfølgelig er der forskel på det program der bliver lagt for børnene i vuggestuen eller i børnehaven. I vuggestuen er der meget fokus på ro, nærvær og dagsrytmen. I børnehaven bygger vi videre på dette med en tydeligere uge rytme, og årsrytme.


Åbningstiderne er fra 6:30 til 16.45 (fredag 16.30).


Rudolf Steiner pædagogik


Rudolf Steiner grundlagde den antroposofiske filosofi, eller ”viden om mennesket”. Ud fra denne bevægelse stammer blandt andet Biodynamisk landbrug, Steiner børnehaver og skoler (også kaldt Waldorf skoler), Eurytmi (en bevægelses kunst) og antroposofisk medicin. Steiner pædagogik er et større begreb, men i forhold til børnehaver har vi nogle kerne elementer vi bygger pædagogikken på. Det er tankerne omkring rytme, efterligning og forbillede, fri leg, sandhed, skønhed og godhed, samt ideen om 7 års perioder. Rudolf Steiner taler om opdragelse som at være, i den videste forstand, at lære at trække vejret.


Syv års perioder


Rudolf Steiner belyser den menneskelige opvækst i form af 3 syv års perioder: 0-7, 7-14, og 14-21. I hver af disse perioder udvikler barnet (eller det unge menneske) forskellige dele af sit væsen. I den første periode udvikler kroppen sig og alle de fysiske sanser som høre sansen, balance sansen, lugte sansen… I den næste periode udvikler følelserne sig, og fra 14 til 21 er det tankernes tid. Det er selvfølgelig ikke sådan at man ikke har følelser og tanker i den første periode, men at barnet ikke forholder sig til det på den samme måde. Man går derimod ud fra at fundamentet til en sund krop bliver lagt i denne periode.


Rytme


I en børnehave bygger man en daglig, ugentlig og årlig rytme op. Et rytmisk forløb lige som et åndedræt, med ind og udånding. En ind ånding hvor man samles i fællesskab som morgensang eller til spisning, og en udånding i form af fri leg. Rytmen er med til at skabe ro for børnene på den måde at de ikke hele tiden skal bruge kræfter på at orientere sig i dagligdagen, men hellere kan bruge tid på dagens indhold. Den faste rytme giver tryghed. For eksempel, ” Jeg ved at jeg bliver hentet efter eftermiddagsmaden”. Kroppen er også rytmisk, og det er generelt kendt at faste måltider og sengetider er sundt. Med en ugentlig og årlig rytme viser vi børnene på en levende måde ideen om tid, fra ugens gang til de skiftende årstider.


 


 


Fri leg


Fri leg er en vigtig del af barnets hverdag i børnehaven. Det er her barnet udforsker verden i leg med naturens elementer. Finder ud af sociale relationer i rolle leg med dukkekrogen, eller måske finder ud af tyngdekraften når klodserne vælter. Det er en udånding i dagens åndedræt. Vi giver plads til fri leg ud fra den tanke at som man leger som barn, kommer man til at arbejde som voksen, og fordi der skal være tid til at være barn!


Efterligning og forbillede


Det er de voksnes opgave at vise børnene hvordan man begår sig her på jorden. De efterligner spontant vores handlinger, vores sprog, og sågar også vores indre følelser. I den første syv års periode tager de det vi viser dem for gode varer, for sandhed.


Hjerne forskning viser at vi danner nerve baner i hjernen efter de indtryk vi får. Rudolf Steiner siger selv, at hvis et barn kun ser tåbelige handlinger så vokser det op med troen på at det er den rigtige måde at begå sig på. I Steiner pædagogikken er det derfor vigtigt at vi voksne er bevidste omkring det med at være et godt forbillede for børnene, og at være tydelige i vores handlinger og holdninger så at det kan gennemskues af et barn. Vi bringer dagligdagens gøremål ind i børnehaven, og inddrager børnene i disse aktiviteter hvis de ønsker det: vi laver mad, vi vasker op, vi fejer, folder vaske tøj… og en gang imellem sidder de voksne sammen og får en kop kaffe, for det er naturligt! Det gamle ordsprog at børn gør det vi gør og ikke det vi siger, er ret relevant her.


Sandhed, skønhed og godhed


I vores opgave som voksne, vil vi gerne vise børnene at verden er sand, skøn og god. Hvad betyder det? Med verden er sand, mener vi ægte. Vi lader børnene opleve naturens elementer: vand, jord, luft og ild. Vi vælger legetøj lavet af natur materialer.


Vi oplever verden med alle vores sanser! I forhold til at verden er skøn, prøver vi at vække børnenes nysgerrighed og forundring i alle de små mirakler omkring os. Vi pynter også i børnehaverne med lys og blomster for at gøre det så hyggeligt som muligt, og vi bruger tid på at være kunstnerisk skabende i børnehaven alt fra at tegne, male, synge til at fortælle eventyr, og til at sy og snitte. Verden er god. Rudolf Steiner siger at ægte kærlighed til vores omgivelser virker formende helt ind på vores fysiske legeme. Troen på at det gode skal sejre er håbets og fremtidens drivkraft.


Han taler i bogen ”Barnets opdragelse” om glæde ved og glæde med omgivelserne, og muntre miner hos de voksne. Disse tre er store idealer som man stræber efter i en Steiner børnehave, med et glimt i øjet for vi er dog alle kun mennesker!


En lille konklusion…


En Steiner børnehave bygger således på faste rytmer, glade og tydelige voksne, og muligheden for at udforske naturen i trygge og behagelige rammer. Vi giver tid til barndommen, og lærer at trække vejret: man skal tage ind, men man skal også lære at puste ud.


 


 



 

 

Barnets alsidige personlige udvikling


I vores børnehave er det sociale fællesskab med til at styrke barnets alsidige udvikling. Vi har en rytme, hvor barnet øver sig i at modtage og at give, se andre og bliver set. For eksempel, er der aktiviteter der er voksen styret, som morgen samling/sangleg, maling, og bagning. Her lærer barnet at lytte, at følge beskeder, og at efterligne. Barnet kan blive tilbudt at være i fokus i fællesskabet ved at have en rolle i en sangleg, eller være den der f.eks deler frugt ud. Samtidigt, øver de andre sig i at holde sig tilbage og vente på deres tur.


Sammen, deler vi glæden ved at synge og bevæge os, og glæden ved at være kreative.


I hverdagen lærer vi børnene gennem daglig leg og rytme at drage omsorg for andre, og at lære at give en blid fysisk berøring.


En del af rytmen er også at vi deler os i mindre, alderssvarende grupper. Med mindre grupper er der større rum til at udfolde sig individuelt, og det er nemmere at få voksen kontakt. Der er også bedre plads til fri leg.


I fri leg er der et afgørende udviklings rum for barnet. Legen indeholder flere samarbejdsaspekter, som er med til at udvikle børn. Igennem legen forhandles der, man lærer om kompromisser, evnen til at dele samt forskellighed, hvilket er erfaringer, der i høj grad bidrager til barnets alsidige udvikling. Vi giver stor plads til børnene at have fri leg i børnehaven. En del af fri leg er at lære konflikthåndtering. Børnene får lov til øve sig i at være selvstændige, at stå på egne ben. Opstår der en konflikt, handler de voksne på forskellige måder. I starten, vil den voksne observere konflikten for at se om de kan løse den selv. Alt efter hvordan det går, nærmer den voksne sig, og til sidst går man ind og hjælper med at løse konflikten. Det ville typisk være, at få en dialog mellem parterne i gang, f.eks :


Barn 1 ”jeg må ikke være med i legen ”


Voksen til barn 2 ” nå, hvad er det i leger? ”


Barn 2 ” vi leger far, mor børn, og barn 1 vil være mor, men det er jeg”


Voksen til barn 2 ” hvad kan barn 1 så være? ”


Barn 2 ” vi mangler en baby og en storebror”


Voksen til barn 1 ” vil du være baby eller storebror? ”


Barn 1 ” ja! Baby”


Er det en konflikt med en 3-årig eller yngre, ville vi skride ind i konflikten hurtigere, da de ikke har opbygget helt så mange sproglige kompetencer endnu, og vi kan vælge at tage barnet væk fra konflikten for at få en rolig snak alt imens de bliver trøstet.


 


 


 


Sociale kompetencer


I omgivelser, hvor børn føler sig sete, trygge og respekterede, vil en udvikling af deres sociale kompetencer være en naturlig del af deres hverdag igennem leg og samvær med andre børn og voksne. I Skovbrynet, har vi en fast rytme der giver børnene tryghed. De voksne bestræber sig på at have en tydelig og kærlig tilgang til børnene, hvilket er afgørende i at børnene føler sig set. Sociale kompetencer er for eksempel, evnen til at: være nysgerrig, udtrykke følelser, se og forstå andres behov, vide hvordan man handler i forskellige situationer, indgå i venskaber og relationer til andre børn.


Det er de voksne der viser vej ved at være efterlignings værdige. En af de færdigheder børnene i Skovbrynet tilegner sig er evnen til at finde roen, når det er nødvendigt, og at udfolde sig der hvor der er rum til det. Vi laver forskel på indendørs og udendørs lege, for at lære at begå sig forskellige steder. F.eks løber vi udenfor, og filter og tegner i et mere stille rum. Når vi tager offentlig transport taler vi med små stemmer og sidder på vores pladser for ikke at genere andre passagerer.


Med de yngste børn, har vi den regel at alle må være med. Når børnene bliver ældre( f.eks de 5-årige) må man godt sige at der ikke er plads i en leg, og man skal lære at respektere et ”nej”. Det er et meget subtilt og følsomt område, og der kan ikke være en fast regel. To børn kan være i gang med en leg de har aftalt og bygget op på en særlig måde, så at der ikke lige er plads til en til. Her øver vi os i at sige” Nej, du kan ikke være med lige nu, men jeg vil gerne lege med dig senere”. Bliver man afvist, vil den voksne hjælpe barnet videre, enten ind i en anden leg eller i en god aktivitet/leg med den voksne(bygge togbane, tegne, hjælpe i køkkenet eller lignende)


Vi hjælper hinanden med at rydde op i huset, enten man lige har leget med legetøj eller ikke! Dette praktiserer vi ved bla ved at synge fælles ”rydde op sang”. På den måde, øver vi os i at tage hensyn til fællesskabet og værner om vores hus.


Sprog


Stimulering af sproget ud fra barnets interesser


Der er mange stunder i hverdagen, hvor der er anledning til samtale på barnets præmisser. Det kan være fælles oplevelser, barnets undren over ting og handlinger, italesættelse af følelser eller gøremål, oplevelser i naturen og andre mennesker. I børnehaven har vi mindre spise grupper på 6 til 10 børn, hvor vi øver os i at tale sammen. Her handler det om at lære ikke at tale i munden på hinanden, at lytte til andre, og at byde ind i samtalen på en relevant måde. Der er også ofte tid og plads til samtaler med et barn alene i løbet af dagen. I vuggestuen taler vi med børnene omkring deres omgivelser og handlinger. For eksempel, vi kigger på myrer i haven. I alle tilfælde, lægger vi vægt på at vi voksne ikke overfuser børnene med ord, men lader dem selv komme til orde.


Stimulering af sproget via daglige gøremål


  Gennem daglige gøremål, kopierer børnene de voksne. Her kan de voksne støtte barnet ved at sætte ord på handlinger og praktiske gøremål. Vi har mange daglige gøremål, så som at skrælle grøntsager til frokosten, vi folder vasketøj, fejer gulvet, rydder op. For eksempel, så har alt legetøj sin egen plads, og alle stuer har navne.


I vuggestuen, er pusle-situationen et tidspunkt hvor handlingen bliver italesat: ”nu løfter jeg dig op så at jeg kan tage din ble af ” eller lignende. Vi sætter ord på handlingen.


Kreativ stimulering af sproget


  Man kan skabe et fællesskab med børnene omkring sange og dans, rim og remser, eventyr, og fortællinger. det giver glæde og nærer barnets fantasi, og udvider barnets kompetencer både socialt, fysisk og sprogligt. I Skovbrynet har vi samling hver dag, hvor vi synger om vejret, årstiden og en godmorgensang, hvor alle børn og voksnes navne bliver nævnt. Alle føler sig dermed set og mødt. Et sanglegs forløb indeholder både sange, rim og remser, med finger lege og større fagter. I vuggestuen er især rytme og gentagelse vigtig, derfor holder vi de samme sange i 4 uger af gangen. Børnene har brug for dette i deres læringsproces, og kan til sidst de fleste af ordene og synger gerne med. Det giver dem stolthed og tryghed. Vi bruger gerne ”gamle” sange fra vores egen barndom og også Benny Andersen eller Halfdan Rasmussen rim og remser. Der er i disse et stort fokus på sprogstimulering, også igennem ”vrøvlerim” Vi fortæller både remseeventyr, så som ”lille kylle rylle” eller folkeeventyr fra brødrene Grimm eller de norske Asbjørnsen og Moe. De voksne lærer eventyrene udenad, og på den måde er der fokus på det talte sprog. Remse eventyr er oftest bygget op med et bordspil af dukker. Børnene efterligner ofte selv eventyr med dukker og digter gerne selv eventyr ud fra det de har hørt.


Krop og bevægelse


I Skovbrynet har vi fokus på krop og bevægelse på flere forskellige måder.


Til morgensamling er der altid sange med fagter, hvilket styrker de to hjerne-halvdele samtidigt. Vi øver os også i at kunne hoppe, stå på et ben mm. Vi lærer at beherske vores bevægelser. Vi opfordrer børnene til at være selvhjulpne f.eks   når de skal tage tøj på, eller når vi spiser: at smøre selv eller hælde vand op selv. Det kræver koordination, og det øver vi os i.


Vi har eurytmi en gang om ugen med en eurytmist . Det er en bevægelseskunst grundlagt af Rudolf Steiner som hjælper barnets integration i egen krop og styrker sproget på den måde at det er bevægelsen der kommer før sproget.


Vi går ture ud af huset, hvor der er fokus på at gå selv. Turene bliver mere udfordrende efter alder. At gå styrker hele kroppen, og styrker barnets vilje-kræfter.


I vores have er der blandt andet mulighed for at løbe, grave, gynge og klatre i træer. Vi bruger legepladsen i skoven en gang imellem hvor børnene kan klatre. Mest af alt, bruger vi naturen til at udfolde os i: vi går og løber op og ned af bakker, og i skoven klatrer vi på træstammer, stubbe eller sten.


Natur og naturfænomener


Oplevelser i naturen udvikler børn følelsesmæssigt, mentalt og fysisk. I Skovbrynet giver vi børnene mulighed for at opleve glæden ved at være i naturen på forskellige årstider, og de udvikler respekt for natur og miljø. Børnene får muligheden for at få kontakt med de fire elementer: jord, vand, luft og ild. Vi graver i jorden, vi leger med vand og vi mærker blæsten. En gang om ugen tænder vi bål i haven og laver vores suppe over åben ild.


Vi tager i skoven minimum en gang om ugen, hele året rundt, hvor vi oplever årets gang. Vi ser anemoner om foråret, alt fra de lysegrønne blade til sensommerens mørkegrønne farver, og alle de modne frugter og svampe om efteråret. Vi finder ramsløg og nødder, og tørrer svampe eller brændenælder. Når vi færdes i naturen, øver vi os i at gøre det med respekt. Når vi ser dyr, er vi stille for ikke at skræmme dem. De voksne gør børnene opmærksomme på at vi er i dyrenes hjem, og ikke skal forstyrre dem. Vi passer altid på at ikke efterlade skrald eller ødelægge vores omgivelser. Vi leger i skoven, og går også på opdagelse og bliver forundret over det vi ser.


I haven, har vi etableret plantekasser hvor vi dyrker krydderurter eller lignende så at børnene for muligheden får at følge med i hele processen fra jord til bord. Vi tager også på bondegårdstur hvert år for at så/høste korn med bondemanden. Efterfølgende binder vi neg, tærsker og maler vores korn, og bager et stort brød til vores høstfest.


Oplevelsen af årets gang og naturen bliver forstærket når vi holder sangleg, for vi synger sange der passer til årstiden og til vejret.


Kulturelle udtryksformer og værdier


I Skovbrynet har vi vores egne traditioner som grunde dels i antroposofien, og dels i de folkelige traditioner der findes i Danmark.


En stor del af vores traditioner er vores årstidsfester. Med en årstidsfest, forbinder vi os med årets gang, og med jorden. Vi bringer det åndelige ned i børnehøjde, og vi bringer det jordiske op til det åndelige i voksen højde, så en årstidsfest gavner alle.


Vi skelner mellem hverdag og fest, og vi laver festdagen til noget særligt. Vi dækker bordene pænt op til spisning, pynter børnehaven, og tager fint tøj på. Vi har en højtidelig stemning (selvfølgelig i børnehøjde!!) og viser at dette er noget vi syntes er vigtigt. Vi følger danske traditioner så som at danse rundt om juletræet, eller tage på frokost i det grønne til Pinse eller slå katten af tønden til fastelavn. Og, så har vi dage som er særlige for en Rudolf Steiner børnehave, så som Michaelsfesten, majfest, pinsefest og adventspiralen.


Når vi holder en fest er der noget for alle sanser: vi spiser noget specielt, vi synger og danser, og vi laver noget fysisk med børnene. For eksempel kunne det være at klippe julepynt, male pinsefugle, filte påske kyllinger eller lignende.


Vi lægger vægt på at vi skaber et stærkt fællesskab med børnene og deres familier, som bygger på de værdier der ligger i antroposofien.


 


 


Udsatte børn


Vi i Skovbrynet bestræber os på at være rumlige overfor vores børn, med alle deres forskelligheder. Vi har haft børn med diagnoser som der bliver taget højde for. For eksempel, har vi børn med forskellige diagnoser og problemstillinger, hvor vi tager specielle hensyn i forhold til omsorg, sprog,   kost og hygiejne. Dette er helt accepteret af de andre børn og de voksne. Vi har også et barn der havde brug for tid til at omstille sig, og barnet blev altid varslet i god tid når vi skulle noget nyt: ”om 10 minutter kommer jeg tilbage, og så skal vi rydde op sammen før end vi spiser”. På den måde havde barnet muligheden for at forberede sig på et skift. I alle tilfælde har vi et godt samarbejde med PPR, når vi føler at vi og barnets familie har brug for ekstern hjælp. Vi har en relativt stærk personale normering, og det gør at alle børn bliver set.


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 

Skovbrynets Vuggestue


I forhold til vores læreplan, er der selvfølgelig en lidt anden hverdag for de yngste, og fokus på lidt andre detaljer. Det er vores overbevisning at det primære for vuggestuebørn er nærhed og tryghed, og muligheden for at udforske egen bevægelse og krop.


Barnets alsidige personlige udvikling


I Skovbrynet har vi tre vuggestuegrupper. Det giver plads til det lille barn at udvikle sig i rolige og trygge rammer. Små børn er meget optaget af at kravle, gå, klatre op og så videre. Vi har legetøj, men sætter det frem efter behov/ønske for at rummet er så frit som muligt.


Vores uge og dags rytme giver meget trygge rammer for de små, og de kan bruge deres kræfter på at udvikle sig i stedet for at bruge kræfter på ”hvad skal jeg i dag?”


Sociale kompetencer


Vuggestuebørn er i gang med at tilegne sig sprog, og kan således ofte ikke bruge sproget for at løse konflikter, eller for at invitere til leg. Det gør at vuggestuebørn er mere tilbøjelige til at slå eller bide. Det er den voksnes opgave i vuggestuen at meget blidt og roligt vise alternative handlinger. For eksempel, ae med hånden i stedet for at slå. Ser vi et barn der vil slå kan vi vælge at tage barnet væk fra situationen og tilbyde en anden leg.


Børnene er ved at få forståelse for egen og andres krop og bevægelser, hvem er jeg? og hvem er du? Hvis et barn har svært ved at indgå i det sociale fællesskab er det de voksne der lægger fundamentet til omgangstone og konfliktløsning. Personalet kan lave en iagttagelse af barnet og belyses derved på alle sider. Dette kan evt. føre til at børnegruppen deles op eller det enkelte barn tages fra og gives særlige opgaver sammen med en voksen i perioder. Det kan også være at man søger for at barnet for succesoplevelser, egne og med de andre børn.


Da aldersgruppen strækker sig fra et 10 mdr. til 3 år, kan de lidt større børn havde brug for lidt mere stimuli end de yngste, og de bliver tilbudt at komme på besøg i børnehaven en gang imellem, eller at komme ud i haven med børnehavebørnene.


 


 


 


Sprog


I vuggestuen er børnene i proces med at tilegne sig sprog. De voksne understøtter dette med at sætte ord på sine handlinger, f. eks ” jeg skærer æbler” ”nu løfter jeg op i dine ben for at give dig ble på”. Vi gentager også det børnene siger (evt. med en inkorporeret rettelse) for at styrke følelsen af forståelse. Eksempel:


Barn: ”ha’ kovl”


Voksen: ” vil de gerne have skovlen?”


Det er vigtigt at vi bruger et rent og tydeligt sprog i vuggestuen, og vi minimerer voksen snak, for børnene efterligner alt og bruger den voksne som rolle model. Verden er fuld af begreber som børnene suger til sig!


Vi synger og laver fingerlege med børnene hver dag.


Krop og bevægelse


Det vigtigste for vores vuggestuebørn er at de bliver fortrolige med deres egen bevægelse og motorik. Vi går små ture i nærområdet og skoven, hvor der er fokus på at lære at gå selv.


Vi har små møbler på stuen, hvor børnene øver sig at klatre op og ned uden at vi føler at det er usikkert. De kan også selv flytte en stol derhen hvor de vil. Vi bruger en stige ved puslebordet og krybberne så at dem der kan, for lov til at klatre op og ned selv.


Børnene kommer ud i haven hver dag hvor de kan øve sig i at løbe , gå på line, grave osv. Vi deler os i huset så at der er plads til alle, især bruger vuggestuen haven når børnehavebørnene er på tur eller indenfor.


En af de vigtigste opgaver er at gribe børnenes lyst til ”jeg kan selv”. Vi giver os tid til at barnet selv tager tøj på.


Natur og naturfænomener


Når børnene dagligt kommer ud i haven og mærker årstidens og vejrets skiften., får de stimuleret deres sanser. Børnene for muligheden for at opleve små naturfænomener så som spirende planter, små insekter, vandpytter, tørre blade. Sammen med de voksne beundrer de deres omgivelser, og bliver begejstret over en snegl der kommer ud af sit hus…


 


 


Kulturelle udtryks former og værdier


I vuggestuen, følger vi med husets arrangementer, men tilpasser dem til vuggestue børnenes behov. For eksempel så er fastelavn en mildere fest end i børnehaven, hvor vi aldrig ville finde på at slå katten af tønden med et 1 årigt barn!


Børnene spiser dagligt biodynamisk og økologisk mad, der alt sammen bliver lavet og tilberedt på stuerne med deltagelse fra børnene i fællesskab med sansning, duft og smagsoplevelser.


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 

Samtlige lærerplanstemaer bliver berørt ved madkulturen i Skovbrynet.


  Krop og bevægelse:


  • Skælle grønsager

  • Ælter bolledej

  • Piller æg

  • Smøre rugbrød

  • Hælde vand op

  • Fin/grov motorik


Sociale kompetencer:


  • Fællesskab

  • Dække bord

  • Samarbejde

  • Vente på maden

  • Sende fade rundt

  • Bordskik


Barnets alsidige personlig udvikling:


  • Mærke sult/mæthed

  • Smags/duftesans, generelt alle sanser aktiveres


Sprog:


  • Samtaler om hvad maden hedder

  • Samtaler om madens farver

  • Hvor kommer maden fra


Kulturelle udtryksformer og værdier:


  • Maden tilpasses årstiden

  • Maden tilpasses årsfesterne


Natur og naturfænomener:


  • Hvordan dyrkes maden

  • Hvor vokser grønsager og frugter

  • Processen fra jord til bord


 


 


 


Dokumentation og evaluering


Dokumentation:


  • Foto på hjemmeside og facebook gruppe

  • Børnebetragtninger

  • Opslagstavler

  • Læringshistorier

  • Daglig kommunikation med forældrene

  • 2 gange årligt (sommer og vinter) får børnene tegninger og malerier med hjem som de har lavet i årets løb.

  • Nyhedsbreve hvor hver stue skriver hvad de har lavet

  • Mails med fortællinger og billeder


Evaluering:


  • Vores praksis evalueres løbende på stue- og personalemøder

  • Børnemiljøvurderinger

  • Forældresamtaler

     


 


 


        .